Acendi.dk
Hvad er angst?
Hvad er angst?

Hvad er angst egentlig?

I denne artikel, vil jeg komme ind på spørgsmål som: Hvad er angst? er det farligt? skal jeg have angst resten af livet? og mere til.

Lad os komme i gang med det samme

Angst er en følelse.

Angst er en naturlig reaktion på noget som føles farligt.

Dens opgave er, at sikre at du reagerer hurtigt og instinktivt i farlige situationer, med henblik på at flygte eller forsvare dig selv.

Med den viden, kan det få nogen til at stille spørgsmålstegn ved, om angst så ikke er en god ting.

For at give en bedre forståelse af det hele, vil jeg herunder dele forklaringen op i to dele. Den ene del værende angst som den følelse / reaktion den er. Den anden del værende angst som vi snakker om det her, som i mange tilfælde hæmmer livskvaliteten for både den angste, og de pårørende til.

Angst som følelse

Som skrevet ovenfor, er angst en naturlig følelse i os, og en reaktion på – hvad der for dig føles som – noget farligt

Den har til hensigt at sikre din overlevelse ved, enten at flygte eller ’kæmpe’ i disse situationer, så set med de øjne, er angst livsvigtig.

Det eneste angsten vil er, at sørge for, at du overlever.

Måske kender du selv følelsen af at blive bange eller mærke frygt, i situationer som ikke nødvendigvis er livsfarlige, men som alligevel påvirker dig i en vis grad? I sådanne situationer, kan du som regel navigere med sund fornuft, og stadig rationelt tage beslutninger ud fra.

Angst er også den følelse der står tilbage, når alle andre følelser er blevet skubbet væk, eller undertrykt om man vil. Der er ingen mening i at være sur, glad, eller ked af det, hvis du står ansigt til ansigt med fx en løve. Så skal du altså flygte eller kæmpe hvis du vil overleve. Her vil angsten tage over og sørge for, at du flygter eller forsvare dig.

Med læringen om, at angst faktisk er en god ting, hvordan kan det så være, at angst kan være så hæmmende og invaliderende for – specielt i vores tid – så mange mennesker verden over?

Angst som vi snakker om her

Hvad er angst så, som vi snakker om den her er? Det er når den bliver invaliderende og hæmmende for livskvaliteten. Når du holder dig fra situationer du har lyst til at være i, fordi angsten holder dig tilbage. Når følelsen bliver så ekstrem og ubehagelig, og evnen til at tænke fornuftigt og rationelt har slået fra lang tid forinden. Hvor almindelige hverdags situationer kan være så uoverskuelige og ekstreme.

Når det at skulle sidde i et klasselokale, det at skulle tage i biografen, det at være sammen med en kammerat eller veninde, eller det at skulle sidde og spise aftensmad ved bordet bliver ulideligt, fordi kroppen er i beredskab.

Når det føles som om kroppen gir op, øjnene sortner, kroppen panikker, hjertet banker ud gennem brystkassen, ben og arme snurrer, og svimmelheden overtager.

Angst som vi snakker om den her, er når den bliver hæmmende for din livskvalitet, pga. det den medfører.

Hvis du læser dette og selv lider af angst, men sidder efterladt med følelsen af, at dit ikke er som beskrevet ovenover? eller er på pårørende til en med angst, og kun kan genkende nogen af tingende? Så er det vigtigt at huske dette:

Ovenstående er blot én måde angst kan ’se ud på’. Det er vigtigt at vide, at angst kan føles og se ud på helt forskellige måder, fra person til person.

Ligesom angst både kan føles og se forskellig ud, fra person til person, så vil grunden til, hvorfor din angst er opstået, også være speciel for dig.

Det betyder også, at behandlingen skal være speciel for dig, og tilpasset til lige netop dig og det du har brug for.


Typer af angst

Der findes flere forskellige typer af angst, der findes derfor også mange forskellige måder at have det på, og angst kan derfor også forekomme i forskellige situationer, alt efter hvad du lider af.
Vi vil i et senere blogoplæg liste flere af de forskellige typer af angst du kan lide af. Vi vil både forklare noget om hvilke typer angst der findes, hvordan symptomerne måske kan være, og hvordan hjælpen måske kan se ud.

Men husk, dette vil blot være guidelines ift. hvordan en mulig angstlidelse kan se ud og føles, og en mulig vej fri af angsten.

Læs indlægget om nedenstående angstlidelser her: https://acendi.dk/2023/11/15/angstlidelser/

Angst er IKKE en sygdom

Angst er en psykisk lidelse – mange bruger termen ’psykisk sygdom’ – hos Acendi bruger vi termen ’Psykisk lidelse’.

Siden WHO, gjorde psykiske tilstande, til en del af deres diagnose klassifikation (nu ICD-11), er psykiske diagnoser beskrevet som lidelser og IKKE sygdomme. Dette holder vi også fast i.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser.

Det er samtidig en tilstand, med muligheden for at opnå / opleve en anden tilstand.

Bliv fri af angsten

Når nu at jeg ovenover skriver, at angst er en tilstand og, at det er muligt at opnå / opleve en anden tilstand, så er det for at fortælle, at du har mulighed for at vælge en anden følelse end angst, i givne situationer. Dette er bl.a. andet, en måde vi arbejder med angst på.

Hos Acendi, arbejder vi nemlig IKKE med, at du skal lære at leve med angsten (den livshæmmende). Hvorfor leve med noget, som er så invaliderende?

Vi arbejder ud fra overbevisningen om, at DU KAN BLIVE FRI AF DIN ANGST (læs mere i dette blogindlæg: Dette blogindlæg er endnu ikke skrevet, men vi linker til det så snart det er færdig)

Afslutningsvis vil jeg blot berolige dig med:

Angst er ikke farligt.
Det kan være så slemt, at du føler du er ved at blive sindssyg, eller at du føler du er ved at dø. Det er kroppens naturlige reaktion, som bare vil holde dig i live, den kommer blot uhensigtsmæssig til udtryk.

Er det tid til at gøre noget ved din angst?

Er det tid til, at få og leve det liv du ønsker?

Så kontakt os med det samme på:

len@acendi.dk

eller

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her, på

Acendi.dk

Artiklen er skrevet af:

Mere
hjælp

Tilmelding til kurset:

Hvad er angst?

Denne side er beskyttet af reCAPTCHA & Google | privacy policy | terms of service |